Tomhed & Overflod ~ Lidt om Jupiter princippet…
- Anne Sukrita Baatrup

- 20. maj
- 2 min læsning

Vi lever i en verden, som på det ydre plan handler om FYLD for at vi føler os levende:
Fyld kalenderen
Fyld huset
Fyld tallerkenen
Fyld kurven
Fyld stilheden
Fyld tiden
Fyld livet…
Som mennesker fylder vi vores liv op…fordi vi ikke kan holde tomheden ud.
Tomheden i det ydre, spejler sig naturligvis i vores indre tomrum.
Et sted, som altid vibrerer i os, og som vi instinktivt forsøger at fylde op, så der kan blive stille… bare et øjeblik.
Tomrummet er det sted, der føles uroligt, sårbart, mørkt, ensomt og frygtsomt, hvis vi stopper op og lytter.
Så vi dæmper det… med ALverdens FYLD.
Vi fortæller os selv, igen og igen: Jeg har behov for… jeg må have… hvis bare lige…
Men tomrummet har sin berettigelse.
Ligesom der er store vidder og tomrum i Universet, som tilsyneladende ikke er fyldt op af objekter med massefylde.
Og ligesom tyngdekraften tiltrækker legemer, som bevæger sig mod og med hinanden, ligeledes kan vi se på vores indre tomrum:
At det er et sted, som længes efter energi.
Energi & Bevægelse.
Men som ikke nødvendigvis behøver at fyldes helt, smelte sammen ~ for så opstår der kollision. Ligesom planeterne bevæger sig i baner og tiltrækkes mod hinanden, men hvor en bevægelseskraft alligevel holder dem adskilt, så de ikke kolliderer.
Længsel er Jupiter.
Længsel efter mening…
Nærvær
Forbindelse
Ro
Stilhed indefra
Jupiter kaldes også heldets og overflodens planet… men det er vores menneskelig begær, som taler der…
Jupiter handler ikke om fyld og blændværk af overflod.
Og det er blændværk, når et indre tomrum får lov at styre ubevidst. Men også ganske menneskeligt…
For så viser Jupiter sig, som skævhed og som idéen om, at hvis bare jeg bare får lidt mere ~ mere kærlighed, mere succes, mere spirituel udvikling, så bliver følelsen i tomrummet indeni stille.
Som jeg oplever det, handler Jupiter på et dybere plan om modet til vækst ud i det ukendte…
Et skridt ad gangen ………
At vi flyder over os selv.. indeni… og at vi nænsomt fylder tomrummet ~ ikke med masse ~ men med energi og bevægelse på et modigere plan.
Med en Jupiter i konjunktion med Pluto i mit 1. hus i horoskopet, kender jeg ret godt til Tomhed & Overflod ~ og de kan sagtens være tilstede begge to på én gang.
En stille menneskelig skvulpen og bevægelse frem og tilbage mellem længsel og opfyldelse…
Overflod… flyde over…
Ju-hu-piter 💗




Kommentarer