top of page

Når astrologien og horoskopet bliver en dør ind til sjælens dybere lag i et møde mellem jordiske mennesker… 🫱🏼‍🫲🏽💖

Forfatters billede: Anne Sukrita Baatrup
Anne Sukrita Baatrup
for 3 dage siden
5 min læsning

Jeg har gennem årene forbundet mig med “noget” i mit arbejde som astrolog og terapeut, som jeg gerne vil forsøge at sætte ord på.

Det er faktisk ikke helt nemt for mig. For når jeg begynder at beskrive noget, som jeg selv stadig er nysgerrig på og undersøger, bliver jeg også sårbar.

Jeg kan ikke vide, hvordan det bliver modtaget, og noget i mig er også bange for at blive misforstået…Men nu vover jeg alligevel pelsen…

For en kollega har været kærligt insisterende overfor mig i form af at prøve at italesætte, hvordan jeg arbejder, da hun gerne ville hjælpe mig med at forstå, hvad det er jeg gør…


Og der gik det op for mig, at det faktisk er svært for mig at forklare… for jeg kan ikke sige, at jeg arbejder efter en bestemt opskrift eller paradigme. Og jeg fumlede derfor også rundt i vores indledende samtale...


Nu har jeg så brugt længere tid på at prøve at være opmærksom på, hvad der egentlig sker, når en klient kommer ind ad døren og vi begynder at arbejde sammen. Så tak for den opfordring, som gav mig anledning til selv at blive mere nysgerrig… jeg har dog ikke et definitivt svar.


Og jeg vil starte et principielt sted:

For mig handler astrologi først og fremmest ikke om at kunne afkode flest mulige symboler eller finde den “rigtige” fortolkning af et horoskop. Dem som kender mig ved også, at jeg ikke kan fordrage ordet “fortolkning/tolkning” af et horoskop. For det henleder mig til skulle levere et “mekanisk” svar, som ikke har intuitionen med. Jeg bruger derfor altid ordet “tydning”, som jeg synes beskriver det magiske ved astrologien langt bedre. Og opfordrer til en nysgerrighed, fremfor analyse.

Så for mig handler det om at forstå mennesket bag horoskopet. Og dermed hjælpe med at afkode menneskets “symboler”. At se sammenhænge mellem dét, et menneske oplever i sit liv, og de dybere mønstre, der ligger bag adfærd, overbevisninger og oplevelsen af livet og sjælen.

Det er her, at mødet ml. mig og et andet menneske starter: Nysgerrigheden…


Når jeg så sidder og arbejder med et horoskop, forbindes den astrologiske tydning med “noget”, som intuitivt drages mod et dybere smertelag. Det har jeg så gennem terapeutisk træning og erfaring fået et sprog for…Men det er sjældent soleklart for mig i forberedelsen. Dog ved jeg efterhånden og stoler på, at mit system opfanger og får vist de sammenhænge ~ og ofte “meget gamle” sammenhænge, som ikke er synlige for det almindelige øje, når jeg møder klienten.

Nogle gange viser der sig indre billeder, som jeg ikke nødvendigvis selv forstår, men som jeg oplever en impuls til at dele med mennesket foran mig. Nogle gange er det kropslige sansninger eller impulser, som bevæger sig i mig eller klienten.

Af og til genkender klienten hurtigt det, vi får øje på sammen.

Andre gange opstår der en særlig stilhed som i et vakuum. Et rum af nærvær, hvor ord ikke slår til, fordi “noget” måske endnu ikke er klar til at blive formuleret.

Og nogle gange er der ingen umiddelbar genkendelse.

Det har jeg også lært at give plads til.

For mine intuitive indtryk er ikke færdige sandheder om et andet menneske. De er noget, jeg kan bringe ind i samtalen, hvis det giver mening, og som vi sammen kan undersøge. Klientens egne oplevelser og reaktioner er afgørende for, hvor vi går videre hen…

Det har jeg efterhånden fuld tillid til. Og jeg er efterhånden heller ikke det mindste i tvivl om, at disse møder bliver guidet eller “komponeret” af “noget”.

Jeg kan have mange ord for hvad der sker, men jeg er ganske sikker på, at jeg egentlig ikke ved, hvad jeg taler om ~ så her vil jeg lade “noget” være usagt…


Men i mødet, er én ting sikker ~ og det er, at jeg ikke bliver optaget af at have svar parate. Jeg bliver optaget af at få øje på det, der fortjener at blive opdaget, set og mærket, ved at “hen-tyde” og dermed pege i en retning af horoskopets symbolik.

Når symbolikken, så erkendes eller genkendes, opstår der et vindue for at arbejde med det, der er svært tilgængeligt… og virkeligt sårbart.

Og det er naturligvis vigtigt, at arbejdet ikke stopper ved erkendelsen… men den skal have plads og tid til at synke ind.

Vejen frem må derfra udforskes, når vakuummet “slipper”. Så her undersøger jeg sammen med klienten, hvad der kan bringe bevægelse ind i det, vi har fået øje på.

Nogle gange kan det være gennem krops~psykoterapi, eller traume~ og regressionsarbejde.

Andre gange er det måske igennem en nyvalgt daglig egenpraksis, ophold og alenetid i naturen eller sanselig udfoldelse.

Og nogle gange handler det om at skabe forbindelse til noget større / guddommeligt, som har været forladt i håbløshed.


Der findes sjældent kun én vej. Og det er ikke min opgave at foreslå, hvilken vej et andet menneske skal gå. Min opgave er stille de spørgsmål, der kan åbne for “noget”, og at bidrage med det, jeg ser. Og derfra sammen med klienten undersøge, hvad der giver mening at gå videre med…


Så horoskopet er min portal til at åbne mødet og feltet.

Menneskets egne ord og reaktioner, er kompasset der viser mig vejen ~ og ofte noget, som klienten måske ikke selv er bevidst om, har en signifikant betydning.

Så samtalen og nærværet er nøglen

Det er den astro~terapi, jeg brænder for. Og det er nok det tætteste jeg kan komme på, at forklare hvad der sker i det felt, jeg befinder mig i, når jeg åbner døren…


Så for mig er astrologisk tydningskunst og intuitivt terapeutisk arbejde to uadskillelige dicipliner.

Og som først og fremmest udspringer af min umættelige nysgerrighed for at forstå det “uforståelige”.

Dernæst en tillid til at processen nok skal udfolde sig i eget tempo… og at jeg ikke altid er længere med på rejsen, end det første møde med "erkendelsen".


I min opmærksomhed på at undersøge mit arbejdsfelt her, kom jeg i tanke om en tidligere samtale med en anden kollega, som jeg havde søgt sparring hos, lige da jeg var begyndt at tilbyde sessioner.

Hun spurgte mig, hvilke klienter jeg kunne ønske mig…Og mit svar kom promte, dengang, uden at jeg tror, at jeg egentlig forstod, hvad jeg selv sagde:

“De klienter som kommer til mig, har en modenhed. En modenhed, som ikke handler om alder eller erfaring.”


Og i dag ved jeg så lidt bedre, hvad den modenhed handler om. Nemlig en modenhed til at blive set og dermed se sig selv, fra dét sted, som har været undgået, eller ubevidst er blevet begravet i sindets ensomme brønd.

Og det er derfor et sted, som vi meget sjældent går hen alene.Helt intuitivt, undgår vi det, indtil vi er klar… til at blive set.


Jeg har selv måttet gå den vej og har fået støtte til at se længere ind, og jeg er også selv stadig kun på vej…


Jeg får ofte at vide, at andre kan mærke, at jeg virkelig brænder for det jeg laver, fordi jeg lægger et stort personligt engagement i det.

Og fra det menneskelige perspektiv, er jeg blevet virkelig glad og stolt over det jeg gør og arbejder med.

Det tør jeg nu sige højt… her til dig.


Tak fordi du læste med…

Billedet er fra en aftentur med Pluto en aften. 👣 🐾🐾🌈



 
 
 

Kommentarer


PlanetP logo

v/ Anne Sukrita Baatrup
Altavej 4
4500 Nykøbing Sj.
CVR-nr: 44776626

© 2024 by Anne Sukrita Baatrup

Kontakt

​(+45) 26 74 68 14​

​

Cookiepolitik
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
bottom of page