Fuldmåne & Måneformørkelsen 3/3 2026 ... og lederne for krigen i Mellemøsten
- Anne Sukrita Baatrup

- 3. mar.
- 2 min læsning

I dag tirsdag d. 3/3 2026 kl. 12.39 i Danmark er det Fuldmåne på 12 gr. Jomfru ~ Fisk aksen.
Aksen som også kaldes tjeneste-aksen… at stå i tjeneste for et større hele.
Det er også aksen ml. analyse og intuition.
Mellem det konkrete og det ukonkrete.
Mellem orden og opløsning.
Mellem det, vi kan gøre med hænderne ~
og det, vi kun kan holde med hjertet...
Og det er samtidig en måneformørkelse ~ en eklipse.
En Måneformørkelse sker ved fuldmåne.
(Solformørkelser ved Nymåne).
Måneformørkelsen er ikke synlig fra Danmark.
Solen og Månen står overfor hinanden, og Jorden bevæger imellem dem. Og i et kort tidsrum kaster Jorden sin skygge på Månen.
Men det sker ikke ved enhver fuldmåne.
Det kræver, at Månen samtidig befinder sig tæt på måneknuderne ~ de punkter hvor Månens bane krydser Solens bane (Ekliptika) set fra Jorden af.
Måneknuderne er ikke fysiske objekter. De er kosmiske skæringspunkter mellem fortid og fremtid. Og når en fuldmåne falder tæt på den nordlige eller sydlige måneknude, aktiveres aksen for det vi kommer fra ~ og det vi bevæger os imod.
Derfor opleves en måneformørkelse ofte stærkere end en almindelig fuldmåne.
Fuldmånen handler om bevidsthed og om kulmination. Men under en formørkelse sker det gennem en midlertidig formørkelse.
Når en måneformørkelse sker på denne akse, kan vi opleve, at gamle mønstre kulminerer for at kunne afsluttes.
Relationer, gamle følelser eller indre fortællinger når et mætningspunkt. Også fordi Månen i Jomfruen handler om renselse.
Hvad bliver synligt i skyggen?
Hvad har allerede været på vej længe?
Solen kan også symbolsk repræsentere et lands leder. Lyset som andre må følge. Og Månen repræsenterer folket.
Månen oplyses af Solens lys og lyser ikke af sig selv.
”Et land har de ledere, som det kollektivt har fortjent.”
Der er krig i Mellemøsten, og alle 3 ledere af de involverede parter er faktisk født på dagen for en eklipse:
USA, Donald Trump:
14.jun.1946
Fuldmåne ~Måneformørkelse
IRAN, Ali Khamenei (nu afdød):
19.apr.1939
Nymåne ~ Solformørkelse
ISRAEL, Benjamin Netanyahu:
21.okt.1949
Nymåne ~Solformørkelse
Alle tre ledere er dermed født på en dag, hvor mødet mellem fortid og fremtid kulminerer...
Vi kan kun vente og se hvad formørkelsen bringer frem i lyset...




Kommentarer