Om Stenbukken, Vintersolhverv & Næstekærlighed

Lørdag d. 21/12 2024 kl. 10.21 er det Vintersolhverv og dermed den korteste dag på året, som også betyder at lyset gradvist vender tilbage…

Vintersolhverv markerer samtidig Solens indtræden i Stenbukkens tegn i den tropiske Zodiak. Og for mange mennesker i år betyder det også den første dag i juleferien… og dermed højtid, familietid og måske et lettelsens suk efter en travl december?

Samtidig en svær og sårbar tid for andre...

Det er lidt ironisk at juleferien altid falder omkring Stenbukkens domæne … for Stenbukken er den ultimative ambitiøse knokle-maskine i Zodiakken, som ganske sikkert ikke “har tid” til at holde ferie.

Stenbukken er desuden kendt for at være det “ultimative” leder-tegn.

"Uha, sikke en påstand", ville Stenbukken selv sige, men hør så her:

Stenbukken er arketypisk et ledertegn, som ikke nødvendigvis “går forrest” og råber tropperne an til at følge efter sig:

F.eks. som Vædderen, der spæner afsted over stepperne, så snart startskuddet er affyret - uden at se sig tilbage om teamet er med, eller Løven, som stiller sig på midten af scenen og får alle til at dåne i beundring over dens funklende hårpragt…

(Overdrivelse fremmer forståelsen - jeg er ikke ude på at træde på nogens stolthed her ;-)

Stenbukkens “karisma” er af en anden kvalitet:

Stenbukken, i sin højeste vibration, danner altid bagtrop. Den sørger for at alle i flokken er med og guider og støtter dem, som ikke kender vejen eller ved hvordan de finder kræfterne til at komme over næste højderyg på bjerget…

Og i det højeste formåls tjeneste, handler det ikke længere om at høste anerkendelse.

Det er Lederen “i kulissen” som finder glæden ved at støtte andre i at overvinde deres største lærings-rejse.

Stenbukken forstår også hvad det vil sige at tage ANSVAR for andre end sig selv… for det har den måttet lære selv på den hårdeste måde (spørg bare en Måne i Stenbukken om det).

Noget andet lidt ironisk er, at jeg aldrig har mødt en Stenbuk, som udtrykker at de er “stolte af" eller glade for at være Stenbukke… på trods af deres ambitiøse side. De er ikke stolte af hvem de ER, men hvad de præsterer… hvad de udretter - og dermed BIDRAGER med.

Faktisk har de ofte lidt svært ved at identificere sig med den lidt alvorlige og “kedelige” gængse beskrivelse af Stenbukken. Men når jeg så fortæller dem symbolikken omkring “den ultimative leder”, så bløder de som regel lidt op overfor deres eget tegn.

Og som med alle andre arketyper, så har Stenbukken naturligvis også sin rejse på frekvens-spektret, hvor de “lavere”, men nødvendige trin på stigen mod lyset, handler om at overvinde sine egne tårnhøje ambitioner til fordel for “den ultimative” egenskab og “præstation”:

NÆSTEKÆRLIGHEDEN.

Capricornus (Cabricorn) er et stjernebillede, ofte også afbilledet som halv ged / halv fisk.

På engelsk: The Sea-Goat.

I følge en del af myten om tilblivelsen af Sø-Geden ;-) , var det Guden Pan, der måtte flygte fra uhyret Typhon ved at skjule sig i havet. Og for at gøre det, forsøgte han at forvandle sig til en fisk - men det lykkedes kun halvt med den del af hans krop, som var under overfladen, så hans forkrop forblev en ged, mens bagkroppen tog form som en fiskehale.

Visdommen havde Pan nu i begge verdener - ydre, samt indre (overflade/underfladen).

Dette billede er også stærkt repræsenteret i kristendommen og associeres med Kristus komme. Guds Søn, som ofrede sig for mennesker på jord, og derfor at vi i dag efter traditionen fejrer Jul…

En hyldest til næstekærligheden og “den ultimative leder”.

Denne mytiske figur har også en anden symbolik:

Stenbukken er nemlig det tegn, som er “starten på slutningen” i Zodiakken.

I Stenbukkens tegn, også kaldet indvielsestegnet, starter sjælen sin rejse hjem igen…

Efter at sjælen (arketypisk) har samlet al nødvendig viden og erfaring i det kollektive, den ydre verden, i inkarnationernes evige cyklus, så begynder sjælens rejse igen hjem over bjerget…

Denne rejse fortsætter derefter i Vandbæreren for at slutte sin cyklus i Zodiakkens sidste tegn Fiskene…

Men der er vi jo slet ikke nået til endnu… for først må vi bestige bjerget igen …eller nærmere se gennem sløret af den ydre verdens “virkelighed” og erkende i Stenbukkens tegn, at vi ikke er på vej videre op - vi er på vej hjem - i os selv, i vores sjæl, i vores åndelige evige kærligheds-væren.

Nu skal min Venus i Stenbukken endeligt holde lidt ferie, hvor jeg ser frem til at øve mig i nærværet med nogle af de kæreste sjæle i mit liv.

Glædelig Vintersolhverv

Glædelig højtid og (kalender)-nytår til alle væsner og sjæle i skabelsen

Sukrita